Om virksomheden

I.C. Nielsen blev etableret i 1929. I dag drives det 100 % familieejede firma af 4. generation.

Grundlaget for alle vores aktiviteter i vores forretning er respekt. Respekt for mennesker og for vores håndværk. Dette grundlag gør, at vi altid yder vores bedste.

Respekt indebærer faglig stolthed og hensyn til hver enkelt kunde. Vi ønsker at løse netop din opgave med omhu – til rette tid og til en fair pris. Det er vores grundlag for at drive forretning - og det er også et godt grundlag for at vælge I.C. Nielsen til den næste opgave.

Familiefirma i Fire generationer

Et firma i vores branche overlever ikke i længden, hvis ikke kunderne er glade for de opgaver der bliver løst, og hvis ikke firmaet er en ansvarlig medspiller i lokalsamfundet.

Vores historie går tilbage til før Anden Verdenskrig – så vi bygger på stolte traditioner. I.C. Nielsen, - gårdmandssønnen, der ville være smed - flyttede efter endt læretid i faget fra Randers til Esbjerg. Det var i 1925 og blot 4 år senere startede han sit eget firma fra adressen Svendsgade 51.

Adressen blev ændret mange gange siden hen i takt med firmaets udvikling og samfundets tendenser. I dag finder du os på Tømrervej 3 i Sædding, Esbjerg V.

2. generation: udvider forretningen

Richard Nielsen kom ind i sin fars firma i 1952 og var med til at accelerere udviklingen med en række store entrepriser, bl.a. boligbyggeri, lufthavnsanlæg, fjernvarmeanlæg og institutionsbyggerier.

3. generation af familien Nielsen

Lars Nielsen, VVS-tekniker og aut. gas-, vand- og sanitetsmester, overtog I.C. Nielsen sammen med sin kone Aase. Imens overtager Lars’ bror, Henning Nielsen sammen med sin kone Helle firmaet DWA VVS, hvor deres søn Kasper, ingeniør og autoriseret VVS-installatør begynder at arbejde i 2011. I 2014 bliver han medejer.

4. generation i I.C. Nielsen

Efter Henning Nielsens død i 2017 overtager Kasper Nielsen ledelsen af DWA VVS sammen med sin mor Helle. Og i 2019 overtager de I.C. Nielsen og lægger de to firmaer sammen. Lars Nielsen fortsætter i firmaet, der i dag altså ejes og ledes af Helle og Kasper Nielsen, som er oldebarn til firmaets stifter, I.C. Nielsen, og nevø til Lars Nielsen.

Vi er medlem af Tekniq

I. C. Nielsen, Bedre Bad – Bedre Energi i Esbjerg er medlem af Tekniq Arbejdsgiverne – din sikkerhed for godt håndværk. 

Hvis du mod forventning alligevel vil klage over vores arbejde, vil vi da meget gerne høre fra dig. Den officielle klageinstans er Ankenævnet for Tekniske installationer - https://www.el-vvs-anke.dk/